About



Motherboard er et fællesskab, et laboratorium, der radikalt gentænker opera. Motherboard er en gruppe af kunstnere, der hver især repræsenterer et felt inden for operaens tværkunstneriske kernediscipliner. Motherboard er opera til det 21. århundrede.

Motherboard består af kunstnerisk leder og komponist Signe Lykke, kunstnerisk leder & sopran/performer Katinka Fogh Vindelev, koreograf Tim Matiakis, filmskaberne Cille Hannibal og Frigge Fri. Sammen deler de en ambition om at skabe opera, som man kan spejle sig i. Opera, der tager chancer. Scenekunst til ‘ikke scenekunstneriske rum’. Værker skabt gennem dialog i oprør med de hierarkier, som operaen ellers traditionelt er bundet af.

En frisættelse af genren, hvor et mangefacetteret, men kollektivt integreret udtryk kan gro frem. Et udtryk, der nedbryder afstanden mellem performer og publikum, værk og natur og som skaber sanselige universelle fortællinger med henblik på at ramme et publikum på tværs af alder, køn og kultur.

Hvor klassisk opera dyrker det store drama, fokuserer Motherboard på menneskets indre bevægelser og følelsesliv ved at spejle det alment menneskelige. Centralt står sangen og stemmen, som vil blive presset ud i sine yderste afkroge både klangligt, teknisk og performativt.


Sponsorer


Motherboard

Signe Lykke, komponist
Katinka Fogh Vindelev, sopran og performer
Tim Matiakis, koreograf
Cille Hannibal, filminstruktør
Frigge Fri, filminstruktør